Fasan

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller “Media help” (engelsk)

Fasanen (latin: Phasianus colchicus) er den største hønsefugl, der findes vildt i Danmark. Den findes i flere varianter, hvoraf ringfasanen er den hyppigst forekommende.

Fasanen blev importeret til Danmark fra Asien i 1562 af konge og herremænd som et nyt jagtbytte.

Fasanhanen (kok) er meget farvestrålende og spraglet med lange halefjer. Farvevariationer findes, men fælles for dem alle er den mørkegrønne/blå hals og hoved, med en rød kindplet. Ryggen er rødbrun med sorte og hvide bånd. Bugen er sort og brystet er kobberrødt. Halen er lang og brun. Fasankokken kan også have en hvid halsring (ringfasan). Hønen (hunnen) er derimod i mere dæmpet gråbrun farve med mørke pletter og bånd.

Kokken vejer cirka 1.100 – 1.600 gram, hønen 800 – 1.300 gram.

Fasanhønen kan forveksles med agerhønen, som er mindre, mere buttet og mangler lang halefjer.

Fasanen er oprindeligt hjemmehørende i Asien, men blev indført til Danmark første gang omkring 1562 af Frederik 2. Den blev først med succes udsat i naturen fra 1870’erne, hvor en lang række godser indrettede udklækningsgårde (fasanerier). De blev ofte udruget af høns og efterhånden også af kalkuner. Der yngler i dag cirka 100.000-200.000 par fasaner i Danmark.

I Danmark er fuglen udbredt overalt, dog med hovedvægten på Øerne og Østjylland. Fasanen er også almindelig i store dele af Europa og Nordamerikas tempererede egne.

Fasanen er en udpræget “kantfugl”, som gerne vil have mosaiklandskab med mange ledelinjer, levende hegn, lodne grøfter, skovkanter, moseområder og agermark. Den kan klare sig mange forskellige steder, men foretrækker åbne områder. I skoven findes den primært, hvis der findes lysninger.

Fasanen lever af forskellig føde efter årstiden. Om sommeren kan insekter og andre smådyr udgøre en væsentlig del af føden, mens den om vinteren primært lever af plantefrø. Den tager gladeligt frø fra både vilde planter og korn.

Fasanen er polygam (hannen parrer sig med flere hunner). Hanner samler harem af høner om foråret og de kan ofte kæmpe om de bedste pladser. Hønen lægger sine æg i rede, ofte i lodne grøfter, i kantet af beplatning eller direkte i markjord med afgrøder. De lægger ca. 10 æg og begynder i april. De klækkes efter ca. 24 dage. Hønen passer kyllingerne på egen hånd. Rederne er ofte udsat for prædation fra ræv og andre rovdyr. Klækning er desuden afhængig af vejrlig, hvorfor mange fasaner lægger om.

Fasanen er ikke altid helt populær blandt danske ornitologer, da de øvrige danske fugle har betalt en høj pris for dens plads i den danske fauna. Dette har først og fremmest at gøre med dens status som yndet jagtvildt og forsøg på at optimere yngling af den. Havørnen blev stort set udryddet efter en kraftig jagt på ørne og falke, begge rovfugle som gerne jager fasaner. Denne jagt på rovfuglene gjorde, at flere arter faldt betydeligt i Danmark.

Indtil 1785 var der et fasaneri i Frederiksberg Have. I tilknytning hertil opførtes den endnu eksisterende Fasangård, og heraf har den stærkt trafikerede gade Nordre og Søndre Fasanvej sit navn.

Fasanen er bliver opdelt i flere underarter. Eksempelvis: